„Klo III“
blev åbnet i Berlin 1. juledag, 1971.
De andre to - oprindeligt beliggende i Haupt- og Nestorstrasse –
er forlængst lukket. Kun det
3. offentlige toilet overlevede, og det har om muligt indprentet
sig endnu mere hos dem, der har besøgt Berlin, end slottet Charlottenburg
eller Museumsinsel. For dette værtshus, som lettest kan beskrives
som en blanding af en rutchebane og et kuriositetskabinet, tiltrækker
ikke kun mange turister, men også lokale, som har udnævnt „das
Klo“ til deres stamværtshus.
Intet under efter
32 år – det er jo nærmest et halvt liv.Alene det at komme ind er
besværligt. Når man skal forbi dørmanden, bliver man angrebet af en
vandstråle, og varm luft fra gulvet får kjolerne
til at flyve i ægte Marilyn Monroe-stil. Lige indenfor til højre
står et terrarie med alverdens skrækkelige væsener, der får selv
den mest fattede til at skrige: En fugleedderkop, en leguan og en
boa. For at gøre det heleværre,
river en – i det mindste uægte – blotter
sin frakke op og
stikker sin erigerede
plastikdims frem i gangen. Længere inde i
lokalet fortsætter løjerne: Borde flyver op og ned, barstole vælter,
dukker dumper ned fra loften og slår gæsterne i hovedet med
en hammer.
Stalaktitter styrter
ned under vild larm, lyn farer igennem lokalet, og i højtalerne
lyder det, som om een eller anden trækker en kat i halen. Efter
sigende får værtshusejeren mange af sine idéer til dette anderledes
„offentlige toilet“, når han sidder på toilettet (det
rigtige!). „Førhen havde vi en hems på toilettet, hvor vi
opbevarede alverdens ting.“
Forresten:
Skylningstiderne
er fra klokken 19-?,
i weekenden til klokken ?, og der er kun lukket to gange om året:
Juleaften og nytårsaften!
SEE YOU IN THE LOO!
